Lydangst

Lydangst

Nu nærmer vi os med hastige skridt, nytårsaften. Før vi ved af det, kan vi stå i larmen fra div. Kanonslag og hunden gemmer sig under borde og stole i en angst følelse.
Hvis dette lyder som noget du kan nikke genkendende til så er der håb forude.
Jeg har igennem min tid som veterinærsygeplejerske, stået med utallige klienter en uge før nytåret, klienterne stresser over at deres hund er angst for nytåret, de står i fortvivlelse, min lille Fido er så bange, må jeg få noget ”beroligende” til min hund. (angstdæmpende som det i virkeligheden er vi udskriver)
Problemet er, at vi som dyrlæger og sygeplejersker intet kan gøre, andet end at brandslukke, fordi klienten er for sent ude.

Hvad nu hvis du kunne gøre en forskel for din hund?

Du kan langt hen ad vejen løse det med en simpel og nem træning, ved hjælp af en lyd ‘cd som er udviklet til netop dette formål.

Firmaet Ceva, som er et forsknings orienteret firma, kendt for deres ADAPTIL (angstdæmpende) produkter til hunde, har blandt andet udviklet en cd med forskellige lyde som hunden kan komme ud for i vores menneskelige verden, disse lyde er ofte lyde som hunden kan blive bange for, hvis vi mennesker ikke introducere hunden for dem.
Det er simpelthen den mest fantastiske opfindelse de længe er kommet med, det er så nemt for den enkelte hundeejer at udføre et så givende arbejde med sikkerhed for resultat. Dyrenes Beskyttelse har også lavet en. Cd’en kan købes ved de fleste dyreklinikker og dyrehandler.

Hvad er cd ’en for en størrelse og hvordan bruges den

Cd’en starter i det små, med lyde som kun hunden kan høre, hen ad vejen bliver lydene højere og højere. Lydene er som skrevet tidligere, lyde som i bund og grund er unaturlige for hunden og dermed lyde som hunden kan være bange for. Der hvor vi som ejer kan hjælpe vores hund til et roligere nytår, er ved at præge hunden på disse lyde ved at afspille cd’en for hunden hver dag. Lige indtil at hunden er fuldstændig ligeglad med lydene, det er meget individuelt hvor lang tid det tager og hvor mange gange man skal afspille cd’en.
Starts lydene kan fx være larmen af gryder der stødes sammen, grydelåg der slås sammen, græsslåmaskine, støvsugning osv. Til sidst rammer cd nytårsaften…
Hvis man spiller en lyd-cd, for sin hund hverdag, inden nytårsaften. kan du med sikkerhed gøre en forskel for din hund. (start helst 2-3 mdr. før nytårsaften)

Prægningen eller rettere træningen kan forløbe sådan, at man træner sin hund i de lyde den kan
blive udsat for i vores menneskelige verden, ved at afspille cd’en min. 1 gang dagligt.
Alt i mens du afspiller cd’en skal du som ejer forholde dig neutralt til hunden, dvs. du skal opføre
dig som du plejer, være rolig og behersket, men stadig have et øje på din hund. Altså du skal være
til stede i lokalet og hunden kan ikke være alene under træningen.
Du skal være opmærksom og se på din hunds adfærd, når den lytter til cd’en. Tjek den hele tiden,
hvis den begynder at udvise ”angst” eller utryghed i forbindelse med afspilningen, er man gået for
hurtigt frem, dvs. slå bak og start forfra.

Hvordan kan du se om hunden udviser angst:
• Hunden kan ryste over hele kroppen.
• Hunden gemmer sig.
• Søger kontakt med dig.
• Går rastløst rundt.
• Nogle kan gø.
• Hunden kan begynde at halse – trække vejret meget hurtigt.
• Hunden kan begynde at savle.
• Den kan blive apatisk. – (sløv, og rør sig ikke)
• Hunden kan begynde at tisse eller deponere sin afføring indendørs.
• Hunden vil ikke gå ud for en dør
• En angst (stresset) hund kan ikke spise godbidder.
• Den kan være så optaget af at være angst og kan ikke udføre simple kommandoer som sit, dæk (selvfølge at hunden kender disse kommandoer på forhånd

Det er absolut vigtigt, at man går stille frem tommelfingerreglen
”3 gange succes” før man kan gå videre…

En træning kan se sådan ud:
• Start med sekunders stimuli – afspilningen skal foregå på et lavt lydniveau.
• Træn ofte men i kort tid. (start cd’en forfra hver gang, før succes) gerne flere gange dagligt.
• Du skal være sikker på at din hund er rolig og ok inden du går videre.
• SKRIV DAGBOG (vigtigt idet, du nemmere vil kunne se effekten og hermed tage næste skridt, man glemmer hurtigt hvordan det var)
• VEDLIGEHOLD I LØBET AF ÅRET.

Hvis man slavisk følger denne øvelse, kan man med sikkerhed nå et ACCEPTABELT resultat…

Hvis man sidder med en MEGET angst hund, så skal man stadig lave denne øvelse, og derudover få noget adfærdstræning med professionel hjælp.

Det ovenstående var forberedelsen og nu er det pludseligt blevet nytårsaften, den aften du har trænet til.
Når du og din hund står der nytårsdag, er det yderst vigtigt at være forberedt, godt klædt på, vide med ”sikkerhed” – ”hvordan reagerer min hund” tage sine forholdsregler herefter.

UUNDVÆRLIGE RÅD!

• Du som ejer, skal på alle tider af døgnet, undgå at virke spændt eller ophidset når du hører et kanonslag eller en raket, du må ikke fare hen til vinduet for at se glimt af fyrværkeriet.

• Du skal hele tiden opføre dig som du plejer til hverdag, ingen pludselige ændringer, også selvom det er nytår.

• Du skal forholde dig i ro, optræde rolig og behersket, have et helt roligt kropssprog, hvis du selv er bange, vil hunden straks mærke det og deraf bliver hundens angst forstærket.

• Du må ikke trøste, ynke din hund, hvis den bliver bange. Hvis du trøster hunden, fx siger: ”Fido det er ok, du skal ikke være bange” alt imens du klapper den. Du vil hermed få den modsatte effekt, nemlig at du forstærker både den adfærd, som hunden viser, og den angst, der er årsagen til hundens adfærd. Hertil skal siges, at du selvfølgelig ikke må afvise
din hund hvis den søger din kontakt, hvis i givet fald den søger din kontakt, skal du gøre som du plejer i din/jeres hverdag.

• Omgivelserne – indret hjemmet, så hunden har et ”safe place”. det er vigtigt at hunden kan finde sig til rette et trygt sted, gemme sig hvis den har et behov for dette. Træk gardiner for i hele huset, så hunden ikke kan se pludselige lys/flimmer. Da det kan forstærke angsten. Tænd gerne for radioen, (vigtigt at kende de kanaler som ikke sender live fra fx Rådhuspladsen) eller smid musik over anlægget.

• AKTIVERING – det er vigtigt at hunden er træt om aftenen, tag gerne i skoven om formiddagen, eftermiddagen i flere timer, mere end normalt. Lange gåture, med masser af næse arbejde. (snusen i jorden)
VIGTIGT HERTIL AT SIGE – HVIS DIN HUND ER MEGET ANGST SKAL DU UNDGÅ DETTE.

• Flere hunde i hjemmet – hvis man har flere hunde, og det kun er en af dem der er bange, så må man skille hundene fra hinanden, for at undgå ”social transmission” dvs. at den adfærd som den angste hund har, kan smitte de andre hunde…

Hvis man står i en situation hvor ovenstående ikke er nok.
Det ovenstående er dit forberedende arbejde, prægning og træning.
Hvis man på forhånd ved at man har en hund, hvor problemet er så voldsomt at forebyggelse ikke er nok, så findes der også andre muligheder, nemlig naturlige hjælpemidler og eller medicinering, hvis rigtig grelt.
Hertil vil jeg dog anbefalede professionel hjælp, til en langsigtet afhjælpning og træning heraf. Jeg vil dog komme med mulige tiltag og stadig understrege at det er vigtigt at man får løst problemet på længere sigt, fordi angst grundlæggende er rigtig synd for hunden.

Hvorfor er det så vigtigt at behandle, træne sig ud af angst.
Hvis din hund til at starte med, er angst for bestemte lyde, lad os antage at nytårs krudt, kanonslag eller torden er de lyde.

Hvis ikke man afhjælper hunden med at overvinde angsten, er der stor risiko for at angst for andre lyde opstår, fx lyde som ringeklokken, tlf, smækken med døre, centrifugen i vaskemaskinen, lyde som i vores hverdag ikke kan undgås. Dermed sagt, hvis vi havde en hund, der oprindeligt kun reagerede ved kraftige lyde, så som fyrværkeri eller torden, vil efterhånden reagere kraftigt på selv de svageste lyde – ”bægeret flyder simpelthen over”.

Ideer til naturlige hjælpemidler samt medicinering og udførelsen af disse.
• Hjælpemidler – Adaptil, div. Naturlige kosttilskud, så som calm eller zylkene, husk da optræningen herom. Thundershirt, (stimulerer alle nerveender på engang) som er et meget stramt ”dækken”, det er bevist at man ligesom med et spædbarn har en stor effekt, med at svøbe hunden ind i en thundershirt. Den giver en følelse af tryghed – beviset/følelsen ”ligge trygt i moderens mave”.
• Medicinering – vigtigt hertil at sige, man skal være startet på medicinering af et angst problem før hunden har angst. FORDI, FÅR ELLER HAR HUNDEN ANGST FØR INDTAG, ER HUNDENS ”RECEPTORER” ALLEREDE OPTAGET. (det er angstreceptorerne man dæmper
ved at medicinere, og har man først optaget dem, er det næsten umuligt at
genoprette/fjerne)

Ideer til naturlige hjælpemidler: (kan typisk købes ved din dyrlæge, spørg efter rådgivning af disse præparater)
• Adaptil
• Thundershirt (se video via link, findes nederst på siden)
• Calm
• Zylkene

Ideer til receptpligtigt medicin: (Skal være i forbindelse med din dyrlæge, spørg efter rådgivning af disse præparater)
• Sileo
• Clomicalm (startes min. 6 uger før nytår)
• Tal med din private dyrlæge, de har altid noget sammensat til netop denne aften.

En helt tredje mulighed hvis man vil undgå medicineringen
Man kan vælge at tage væk hjemmefra, man kunne fx lege et hus i Sverige dybt inde i skoven, holde sin nytårsaften der med sin lille hundevaps. Meningen eller tanken her er at man kan rejse væk fra tæt bebyggede områder hvor der typisk er meget affyring, holde en lille miniferie et roligt
sted, og først komme hjem efter nytåret er skudt ind.

God fornøjelse, god træning.
Husk ALTID at forebygge, husk ALTID at det bedste resultat opnås kun ved
at man som ejer har lavet sit forebyggende arbejde og vedligeholder dette
til en hver tid….

Angelicca
Hundetræner og Veterinærsygeplejerske med adfærdsspeciale

HundeLiv.DK

"Hundetræning i nærvær med fokus på kommunikation hund og menneske imellem. Til dig som ønsker et tættere forhold og samhørighed til din hund

Søg

Inspiration og tips

Følg mig på det sociale medier

Læs opslag, se videos og meget mere på mine sociale medier